Miley Cyrus tilbudt en million for pornofilm

Det er ikke fordi, hun er kendt for at overlade meget til fantasien i hverken sin optræden eller i de musikvideoer, der skaffer hende millioner af seere.

Måske er det derfor, den amerikanske pornodistributør Gamelinks vicedirektør, Jeff Dillon, onsdag sendte et brev af sted til sangerinden Miley Cyrus' assistent. I brevet var et tilbud på intet mindre end en million dollar. Betaling for at give den kontroversielle sangerinde fuld kunstnerisk kontrol over udpenslede sexscener i en af firmaets pornofilm.

- Du er blevet en myndig ung kvinde, som ikke undskylder for din livsstil, især når det kommer til at udtrykke din seksualitet. Du er det ideelle valg til at vise verden en kunstnerisk vision i voksenunderholdningens verden, skriver Dillon.

Det er mediet TMZ, der har fået fingre i brevet, hvor vicedirektøren endda får plads til at henvise til Cyrus' seneste sammenrend med kollegaen Sinead O'Connor, der beskylder Cyrus for at lade sig prostituere til musikbranchen.

- Vi hos Gamelink føler, at det her giver dig chancen for endelig at vise verden, at du ikke er en lille pige længere, og at du ikke bøjer under for presset fra folk som Sinead O'Connor, som er jaloux på din succes, skriver han.

Tilbudet kommer i forlængelse af Miley Cyrus' nylige optræden i "The Today Show", hvor hun indrømmer, at hun nød opmærksomheden oven på sin omdiskuterede performance ved MTV Video Music Awards i august.

Newspaq

Dagens Gossip