Militante dræber 10 politifolk i Irak

Sekteriske spændinger er vokset i takt med konflikten i nabolandet Syrien har udviklet sig. Her kæmper sunnimuslimske oprørere mod præsident Bashar al-Assad, som støttes af det shiamuslimske Iran.

Endnu har ingen taget skylden for angrebene, men sunnimuslimske militante grupper har tidligere angrebet sikkerhedsstyrker i et forsøg på at destabilisere regeringen i Bagdad, som de ikke anerkender.

Syv politifolk blev dræbt, da militante angreb kontrolposter og patruljer nær den vestlige by Haditha, 190 kilometer nordøst for Bagdad, siger kilder i politiet.

»Vi bemandede en kontrolpost, da en gruppe militante i mange køretøjer pludselig omringede os. Syv af mine kolleger døde øjeblikkeligt,« fortæller en politimand.

I Rawa, 260 kilometer nordøst for Bagdad, angreb bevæbnede mænd politiets kontrolposter. Tre blev dræbt og to såret.«

Angrebene fandt sted i de sunnimuslimskkontrolerede områder i Anbar, hvor bevæbnede mænd lørdag kidnappede 10 politifolk, der var blevet lokket i baghold nær provinshovedstaden Ramadi og fire medlemmer af den regeringsstøttede sunnimuslimske milits blev dræbt nær byen Falluja.

Det sunnimuslimske mindretal, der er forbitrede over den shiamuslimske dominans siden Saddam Hussein blev væltet i en amerikanskledet invasion i 2003, har protesteret i gaderne mod den shiamuslimske premierminister Nuri al-Maliki siden december.

BNB/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV