Militante skyder på indisk markedsplads og dræber mindst 13

Skrevet af admin

05/08/2016

Dagens topnyheder

Den militante gruppe Bodolands Nationale Demokratisk Front (NDFB) mistænkes for at stå bag et angreb på en indisk markedsplads i den urohærgede nordøstlige delstat Assam.

Mindst 13 personer er blevet dræbt, skriver BBC.

En embedsmand fra det lokale politi siger ifølge BBC til Associated Press (AP), at seks formodede oprørere affyrede automatiske våben og kastede granater.

En af mændene skulle være blevet dræbt af politiet, mens fem andre flygtede.

- Et blødt mål blev ramt af militante. Mange mennesker er såret af skud, siger Mukesh Sahay, som er generaldirektør for politistyrkerne i delstaten.

Han siger, at der også blev kastet en granat under angrebet.

/ritzau/AFP