Miljøminister vil rydde op i tatovør-branchen

Miljøministerens mål er, at sikre borgerne, så man ved skiltning og registrering være sikker på, at tatovøren er i orden, inden man som kunde vælger at blive tatoveret.

Hvert år får tusindvis af danskere lavet en tatovering. Det er kemiske stoffer, der bliver prikket ind under huden og kan optages i kroppen, og derfor er det vigtigt, at de stoffer ikke udgør en sundhedsrisiko. Der er stort set ingen regler på området i dag, men som Miljøstyrelsens undersøgelse tydeligt viser, er der behov for at gribe ind, siger miljøminister Ida Auken.

Med titlen ”registreret tatovør” skal der medfølge et skilt, så kunderne kan vide sig sikre, om hygiejneforhold, kvalitet, at tatovøren er uddannet, som foreskrevet, at lovgivningen bliver fulgt.

Sundhedsminister Astrid Krag er enig med miljøministeren om, at sikkerheden i branchen skal skærpes, for at beskytte borgeren.

- Flere og flere danskere bliver tatoverede, og derfor er det vigtigt, at vi beskytter dem bedst muligt. Ved at vælge en "registreret tatovør", kan man være sikker på, at stedet er i orden, og at det ikke er farligt at blive tatoveret der. Det bliver op til forbrugeren at afgøre, om de vælger en registreret tatovør eller ej. Og jeg gætter på, at flere tatovører lader sig registrere, hvis forbrugerne efterspørger det. Derfor tror jeg også, at vi vil komme dertil, hvor den registrerede tatovør bliver den foretrukne tatovør, siger Astrid Krag.

I dag er 12 procent af alle danskere tatoverede, og blandt kvinder er tallet stigende.

Vedtages lovforslaget vil registreringsordningen træde i kræft den 1. juli i år, ligesom det forventes at kravet til tatoveringsfarver bliver indført inden næste år.

Dagens Gossip