Det er kun få dage siden, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) nedtonede effekten på beskæftigelsen af regeringens nyligt genoplivede boligjobordning, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) krævede genindført, hvis han overhovedet ville være statsminister.
- Vi sætter valgløftet over det faktum, at man nok godt kunne skabe job billigere, lød det fra skatteministeren på et samråd i Folketinget.
Og nu har Skatteministeriet så regnet på, hvad man forventer, der vil komme ud af ordningen til 1,1 milliarder kroner i 2015, hvis man ser på beskæftigelsen på længere sigt.
Og her lyder skønnet på "i størrelsesorden 600".
Det fremgår af et svar til Folketinget.
Det var et kardinalpunkt for den nye regering at få boligjobordningen genindført, efter at den tidligere SR-regering havde lagt ordningen død ved årsskiftet.
Lars Løkke Rasmussen opfordrede befolkningen til at gemme deres bilag fra håndværker-regningerne, fordi han som statsminister ville stå i spidsen for at genindføre fradraget med tilbagevirkende kraft.
På det tidspunkt havde Løkke flere gange kritiseret SR-regeringen for at nedlægge boligjobordningen, hvilket ifølge Venstres formand ville koste 5000 arbejdspladser - et tal, der oprindeligt var beregnet a Dansk Byggeri.
Og som det første efter valget blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Det skete uden Liberal Alliances stemmer, men til gengæld sprang SF og Alternativet til og sikrede ordningen.
Det skete på betingelse af, at ordningen fra næste år skal målrettes energirigtige renoveringer, der også skal kunne komme lejere til gode.
Socialdemokraterne giver ikke meget for jobeffekten på 600 fuldtidsstillinger på grund af boligjobordningen:
- At Venstre nu må nedskrive gevinsten ved boligjobordningen til blot 600 arbejdspladser understreger vel bare, at de penge kan bruges meget bedre, siger skatteordfører Jesper Petersen.
- Vi ville hellere bruge den milliard kroner, ordningen koster, til at forbedre daginstitutioner og sygehuse, siger han.
/ritzau/
