Million-kaution for Cleveland-bortfører

52-årige Ariel Castro trådte torsdag frem for dommeren, der satte hans kaution til to millioner dollar pr. offer, altså seks millioner dollar i alt. Det svarer til 34 millioner kroner. Dermed er det så godt som sikkert, at han ikke vil blive løsladt, inden retssagen mod ham starter.

Castro, der hverken har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, er sigtet for bortførelse og voldtægt. En af de tilfangetagne kvinder fødte for omkring seks år siden et barn, som blev befriet sammen med sin mor og de to andre kvinder.

To brødre til Ariel Castro er også blevet anholdt. De er dog ikke længere mistænkt i forbindelse med bortførelsen af de tre kvinder.

BNB

Dagens Gossip