Millionær faldt og penetrerede 18-årig ved et uheld: Nu er han blevet frikendt for voldtægt

Den britiske millionær, Ehsan Abdulaziz, er blevet frikendt for voldtægt af en domstol i London, efter han kom med en mildest talt bizar forklaring på sin uskyld. 

Den 46-årige rigmand var tiltalt for at have tiltvunget sig samleje med en 18-årig pige, der sov på hans sofa i det vestlige London. 

Ifølge sin forklaring i retten, havde han allerede haft sex med den 18-åriges veninde, og efterfølgende snublede han, så han landede ovenpå den sovende 18-årige, og da hans penis muligvis stak ud af underbukserne, endte hans sæd i teenagerens underliv, skriver Metro.

Ehsan Abdulaziz havde mødt den 18-årige og hendes veninde på 24 år på en natklub i London, og efterfølgende inviterede han dem hjem i sin lejlighed, hvor de drak vodka, inden han altså havde sex med den 24-årige. 

Men den 18-årige pige har forklaret, hvordan hun vågnede tidligt på morgenen ved at den 46-årige rigmand lå ovenpå hende, og forsøgte at tvinge sin penis ind i hende. 

En forklaring millionæren slet ikke kunne genkende. Ifølge ham, havde han gået hen til den sovende pige for at tilbyde hende en t-shirt eller penge til en taxa hjem, men den 18-årige pige havde grebet fat i ham og trukket ham ned over sig, hvorefter hun tog hans hånd og lagde den mellem sine ben. 

Hun havde taget fat om nakken om ham, så han ikke kunne komme fri, forklarede han. 

- Jeg er skrøbelig, så jeg faldt ned, men der skete ikke noget mellemmig og pigen, lød hans forsvar, ifølge Metro. 

Og da han tidligere havde haft sex med den 24-årige, havde han muligvis sæd på hånden, som derfor endte i hendes skede. 

Selvom forklaringerne var noget modstridende, skulle retten kun bruge 30 minutter på at komme frem til dommen, der endte med en frikendelse for voldtægt. 

Dagens Gossip

Dagens TV