Millionbøde for nøl har retning mod Boeing

Sagen omhandler produktionen af flyet 777 og en manglende godkendelse i forbindelse med brugen af en type bolte, der bruget til at holde dele af flyet samlet. Problemet er, at Boeing i 2008 brugte en type bolte, der ikke var sikkerhedsgodkendte. Da problemet blev lokaliseret, rettede Boeing fejlen, men herefter gik der to år, før Boeing fik ordnet papirarbejdet, der skulle overbevise myndighederne om, at virksomheden nu havde den rette procedure for kvalitetskontrol.

Den forsinkelse takserer FAA til et bødebeløb på 2,75 millioner dollar (ca. 15 millioner kroner) - beregnet ud fra en dagbødetakst. Bøden er dog et udspil til et forlig, som myndighederne og Boeing nu skal tale sig til rette om.

Boeing har i forbindelse med sagen gjort det klart, at selve boltproblemet ikke på noget tidspunkt har udgjort et sikkerhedsproblem for 777eren. Der er alene tale om et procedureproblem, hvor Boeing altså ikke har rubbet neglene nok.

Luftfartsmyndighederne har på det seneste været udsat for kritik for ikke at reagere hurtigt og beslutsomt nok - specielt i forbindelse med den serie af problemer, Boeings nye 787 Dreamliner har været ramt af, skriver Reuters. Men i denne sag har FAA derimod valgt at bide sig fast i bordkanten.

Om der er nogen sammenhæng mellem, at 777-sagen nu bobler til overfladen og den kritik, FAA har været udsat for på det seneste, er uvist. Men den er et eksempel på, at myndighederne i de vestlige lande, nutidens passagerfly bliver produceret i, går produktionen af flytyper igennem med en tættekam.

Trods de dødsulykker, der af og til finder sted med moderne passagerfly, er luftfart stadig statistisk set den sikreste form for motoriseret transport, der findes. Ifølge den internationale luftfartsorganisation IATA skal gennemsnitligt flyve 14.000 år for at være impliceret i en alvorlig ulykke. Andre har sammenlignet risikoen med chancen for at vinde den helt store præmie i lotto.

Boeing 777 er kendt som en af de allermest sikre flytyper i verden. Siden 777eren blev indsat i drift i 1995 har der kun været én ulykke, hvor passagerer omkom. Det skete i juli i år, hvor en 777er fra koreanske Asiana Airlines styrtede ned i San Fransiscos lufthavn.

Dagens Gossip