Millioner søger ly for voldsom snestorm i New York

I New York ventede millioner af amerikanere mandag på en snestorm af historisk kaliber.

Byens borgmester, Bill de Blasio, advarede om, at det kunne blive en af de værste snestorme i byens historie.

Sneen begyndte at fyge tidligt mandag, og senere ventedes en egentlig storm i flere stater på østkysten, og som formentlig ville lægge New Yorks gader øde.

Beboerne i millionbyen blev opfordret til at opholde sig inden døre, mens vinterstormen Juno tog fart og ventedes at kaste op mod en meter sne fra sig.

Flere end 5100 indenrigs- og udenrigsflyvninger var mandag aflyst i USA ifølge flightaware.com.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip