Millioner svindlet væk i danskstøttet projekt i Afghanistan

Danmark har meget lidt styr på de 530 millioner bistandskroner, de årligt giver Afghanistan, lyder kritikken.

»Danmark har meget ringe kontrol over, hvad der sker med pengene, når de doneres til store organisationer og fonde som i dette tilfælde,« siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Danmark har ikke sovet i timen, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

»Jeg har selv rejst sagen over for UNDP (FNs udviklingsprogram, red.) i Kabul og skarpt kritiseret kontrolmekanismerne og krævet en styrket indsats over for korruption,« siger han til Information.

Det er ofte svært at opdage korruption i forbindelse med indgåelse af kontrakter, siger ministeren, da »svindelen kan foregå, selv om alt ser ud til at være foregået efter reglerne. Derfor opdages den slags oftest via whistleblowere, hvilket også var tilfældet med LOTFA,« oplyser ministeren.

Danmark har siden maj 2012 tilbageholdt sit bidrag for 2012 på 24 millioner kroner. Christian Friis Bach er parat til at genoptage støtten, når der igen er styr på sagerne.

Dagens Gossip