Mindre gadebelysning i Aarhus efter nytår

Skrevet af John Meyer

20/12/2012

Dagens topnyheder

Fra tirsdag den 1. januar begrænser Aarhus Kommune gadebelysningen med to timer i døgnet. Det sker for både sommer- og vinterperioden.


I vinterperioden forkortes gadebelysningen fra 23.00 – 06.00 til 22.00 – 07.00. I sommerperioden ændres den fra 22.30 – 06.00 til 21.30 – 07.00.


Natreduktion betyder også, at hver anden gadelygte bliver slukket om natten. Det sker på et tidspunkt af døgnet, hvor der ikke er særlig meget trafik på veje, stier og fortove.
Baggrunden for at forkorte perioden med vejbelysning er de driftsbesparelser, som Aarhus Byråd vedtog for budgetforliget 2012. Byrådet har derfor besluttet, at en udvidelse af natreduktionen er en acceptabel løsning.
Aarhus Midtby er fortsat undtaget for natreduktion, og alle gadelygter i området vil derfor være tændt hele natten.