Mindre sejlbåd stødte på grund - 39-årig mand faldt over bord

En mindre sejlbåd stødte i aftes ved 22.45-tiden på grund ud for Venslev Strand ved Skibby.

Besætningen forsøgte at få skibet bragt flot, men her faldt et besætningsmedlem over bord.

Søværnets Operative Kommando blev alarmeret og sendte en helikopter i luften. Desuden blev både sat i vandet af Frederikssund Brandvæsen.

Besætningen fik selv sejlbåden bragt flot. Det besætningsmedlem, der faldt over bord, svømmede selv ned til Hammerfærgen og ringede til Søværnets Operative Kommando - og så kunne redningsaktionen afblæses.

Den mand, der faldt over bord, var en 39-årig mand fra Høng.

Dagens Gossip