Mindst 10 dræbt i sekterisk vold i Pakistan

Volden brød ud, da en protestmarch arrangeret af en radikal sunnimuslimsk gruppe nåede til et shiamuslimsk kvarter i Bhakar-distriktet i den centrale Punjab-provins. Efter tilråb fra begge fraktioner begyndte de at beskyde hinanden.

Sunnimuslimerne demonstrerede over drabet på en sunnimuslimsk aktivist, oplyser politiets talsperson Sarfaraz Falki til AFP.

»Mindst 10 personer fra begge sider er blevet dræbt, situationen er anspændt og vi indsætter mere politi og paramilitære tropper,« siger Sarfaraz Falki fra politiet.

En embedsperson fra distriktsstyret ved navn Mumtaz Hussain bekræfter dødstallet over for nyhedsbureauet.

Den shiamuslimske befolkning udgør cirka 20 procent af Pakistans samlede befolkning på omtrent 180 millioner mennesker.

BNB

Dagens Gossip