Mindst 16 dræbt i Irak

Ifølge Reuters var mange af de dræbte medlemmer af de irakiske sikkerhedsstyrker. Det blodigste angreb fandt sted i Bagdads Sadr City, et shiamuslimsk område, hvor en bombe dræbte mindst fem og sårede mindst 26.

Nord for Bagdad dræbte en selvmordsbomber mindst fire, hvoraf to var politifolk, og yderligere fire politifolk blev dræbt i Mosul i det nordlige Irak.

Tirsdagens drab fulgte i kølvandet på mandagens høje dødstal, der nåede op på 58. Den eskalerende sekteriske vold i Irak kostede alene i maj mindst 220 livet.

BNB

Dagens Gossip