Mindst 18 dræbt i trafikulykke nær Moskva

Ulykken kvæstede samtidig mindst 40 mennesker, hvoraf 20 stadig er indlagt på et hospital. 16 er alvorligt kvæstet, skriver russiske nyhedsbureauer. Indenrigsministeriet i Rusland oplyser desuden, at en lille dreng er blandt de dræbte.

Ifølge politiet skete ulykken, da lastbilen, som kørte med grus, drejede ind på en hovedvej og direkte ind i en bus. Viceborgmester i Moskva, Pyotr Birukov, fortæller til AFP, at føreren af lastbilen er en 46-årig armener, der i det seneste år har fået seks bøder for trafikforseelser, og han bliver i øjeblikket afhørt af politiet på hospitalet. Han er ikke hårdt kvæstet.

Bussen, som blev ramt så hårdt, at den knækkede over i to dele, var en offentlig buslinje på vej fra Podolsk til Zhokovo i Moskva-området, forlyder det ifølge nyhedsbureauet Ria Novosti.

BNB

Dagens Gossip