Mindst 23 politikere og politifolk dræbt i Indien

Dødstallet er dermed steget en del siden lørdagens episode, hvor man først fandt 17 dræbte. Også flere blev hårdt såret ved angrebet.

»Det totale antal dræbte er nu 23, og vi kan også bekræfte, at 32 personer er såret, de fleste alvorligt,« siger politichef Ramniwas, som kun går under ét navn, til AFP.

Under angrebet blev Nand Kumar Patel, tidligere minister og kongreschef, og hans søn kidnappet, og det er endnu uklart, hvor de befinder sig, og om de er i live. Tidligere minister, Vidya Charan Shukla, var også blandt de tilskadekomne. Han kæmpede for sit liv umiddelbart efter angrebet, som blev gennemført i et tæt bevokset skovområde i Jagdalpur-distriktet, næsten 300 kilometer fra hovedbyen Raipur.

BNB

Dagens Gossip