Mindst 24 omkommet i bilbomber i Baghdad

Ifølge AFP var bilbomberne hovedsageligt målrettet shiamuslimske områder omkring Baghdad. Sikkerhedskilder oplyser til AFP, at der er tale om mindst 25 omkomne og over 100 sårede på grund af bomberangrebene.

Mens Reuters rapporterer om fem forskellige eksplosioner, har hele ni forskellige bilbomber ifølge AFP ramt forskellige dele af den irakiske hovedstad, mens en tiende ramte lidt nord for byen.

Der har været en lang rækker sekteriske angreb i Irak på det seneste, som har skabt frygt for, at konflikten mellem sunni- og shiamuslimer, der toppede i 2006 og 2007, vil blusse op igen.

Så sent som søndag var der forlydender om op mod 40 dræbte i et selvmordsbombeangreb under en shiamuslimsk begravelse i det sydlige Irak - et af flere angreb målrettet sørgende shiamuslimer den sidste måneds tid. Alene i september har sammenstødene ifølge AFPs kilder kostet 800 liv, og op mod 4.600 er blevet dræbt i år.

BNB

Dagens Gossip