Mindst 24 politifolk dræbt i Egypten

Mindst 24 egyptiske politifolk er mandag blevet dræbt ved et angreb i det nordlige Sinai, oplyser en militærkilde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angiveligt er to minibusser med politifolk blevet udsat for et bagholdsangreb af mistænkte militante, der har affyret raketdrevne granater.

Myndighederne oplyser, at angrebet fandt sted, da de to køretøjer kørte gennem en landsby i nærheden af grænsebyen Rafah på den urohærgede Sinaihalvø. Ved bagholdsangrebet blev endvidere tre politifolk såret.

Der har været næsten daglige angreb fra mistænkte militante siden 3. juli, da den islamiske præsident Mohammed Mursi blev afsat af militæret.

Den strategisk beliggende Sinaihalvø grænser op til Gazastriben og Israel.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip