Mindst 25 dræbt i sammenstød i Libyen

Indbyggere i byen fortæller, at demonstranter, hvoraf nogle var bevæbnede, havde forsamlet sig uden for hovedkvarteret for brigaden Libya Shield med krav om, at militsen nedlægger våbnene.

Efter flere timers kampe blev militærets specialstyrker sat ind for at genoprette roen og tage kontrol over området.

En læge fra al-Jalaa-hospitalet i Benghazi siger, at han har talt 25 døde og mellem 70 og 80 sårede.

Der er stor modvilje mod militserne, som bliver støttet af regeringen, der endnu ikke har kontrol med alle dele af landet.

Libya Shield udgøres netop af tidligere oprørere, der siger, at de opererer efter aftale med forsvarsministeriet.

Regeringens egne styrker er for svage til at opretholde sikkerheden i et lande, der flyder med våben, og har derfor set sig nødsaget til at samarbejde med nogle af de magtfulde militser og opløse andre.

Det er to år siden landets diktator Muammar Gaddafi blev væltet.

BNB/Reuters

Dagens Gossip