Mindst to døde: Endnu flere tilfælde af fugleinfluenza i Kina

Søndag var tre personer var blevet smittet af H7N9, hvoraf to af personer - en mand på 87 og en mand på 27 - var døde af influenzaen. Det oplyser de kinesiske myndigheder.

Det er de første kendte tilfælde af, at H7N9-fugleinfluenzaen er blevet overført til mennesker. Intet tyder dog på, at influenzaen kan overføres fra et menneske til et andet. De fire nye tilfælde er alle fundet i fire forskellige byer, og ingen pårørende skal være blevet smittet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har da også manet til ro, efter at de første tre tilfælde af H7N9-fugleinfluenza blev offentligt kendt.

»På dette tidspunkt er det tre isolerede tilfælde uden tegn på smitte mellem mennesker,« sagde organisationens repræsentant i Kina, Michael O’Leary, mandag.

De to mænd på henholdsvis 87 og 27 år blev syge i begyndelsen af februar og døde en måned senere. En kvinde pådrog sig influenzaen i begyndelsen af marts, og ifølge nyhedsbureauet Xinhua er hendes tilstand kritisk.

Det er den samme type influenza, der er fundet i alle tre personer, hvor symptomerne har været feber og hoste, der senere udvikler sig til lungebetændelse.

»En ny virus har en tendens til at være mere smittefarlig i begyndelsen. Enten udvikler den sig til en ægte menneskelig virus, hvor vi er nødt til at bekymre os om den, eller også vil den primært blive en dyrevirus, som kun sjældent rammer mennesker,« sagde Michael O’Leary.

Dagens Gossip