Mindst to dræbt af håndgranater i Karachi

Det første angreb fandt sted i området Karimabad midt i myldretiden. Eksplosionen skabte således kaos og panik i området, fortæller en talsmand fra politiet.

»En håndgranat blev kastet ind i et bede-område i Ismaili-samfundet og dræbte en kvinde og et barn, mens 26 blev kvæstet,« siger Aamir Farooqi fra det lokale politi, til AFP.

Ismaili-samfundet er en del af de shiitiske muslimer, der følger milliardæren og prinsen, Karim Aga Khan, som lever i Frankrig.

Den anden håndgranat, der eksploderede tirsdag, ramte også bedende Ismaili-personer, denne gang i det vestlige Metroville-område i Karachi. Her blev to personer såret.

Ingen har endnu taget ansvaret for de to angreb i millionbyen.

BNB/AFP

Dagens Gossip