Mindst to dræbte efter sammenstød i Egypten

Adskillige personer blev såret, da hundreder af islamistiske demonstranter var forsamlede foran en moské, hvorfra de ville gå i protestmarch gennem byen. Ifølge Al-Ahram førte det til voldelige sammenstød, da en militærpatrulje greb ind for at sætte en stopper for demonstrationen. Lokale beboere blandede sig ifølge nyhedsbureauet Reuters i sammenstødene.

Ifølge lægepersonale var de to dræbte blevet skudt, mens yderligere otte demonstranter blev såret, heraf to alvorligt.

En embedsperson fra militæret i Beni Suef afviser over for Al-Ahram, at soldaterne har beskudt demonstranterne.

Der har i den seneste uge været relativt få sammenstød i Egypten mellem Morsi-tilhængere og Egyptens sikkerhedsstyrker, mens hundredvis af demonstrerende Morsi-tilhængere tidligere på måneden blev dræbt, da sikkerhedsstyrker ryddede to protestlejre, der demonstrerede til fordel for den afsatte præsident, i hovedstaden Cairo.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV