Mindst seks dræbte efter kæmpetornado ramte Oklahoma

Det var umiddelbart efter tornadoen havde passeret ikke klart, hvor mange menneskelige ofre, den havde krævet, men flere amerikanske medier skriver om mindst seks døde.

Der mødte de overlevende et apokalyptisk syn, da de vovede sig frem, efter uvejret.

Biler var blevet kastet rundt og lå i bunker oven på hinanden og fik parkeringspladser til at ligne en losseplads. Lyse orange flammer stod op fra en bygning og fortsatte med at brænde trods silende regn.

Mindst en skole er blevet smadret i byen Moore. Redningshold leder efter elever, der kan været fanget under murbrokkerne.

75 elever og ansatte var på skolen, da tornadoen ramte, fortæller lokale medier.

Der var umiddelbart ingen meldinger om børnenes tilstand.

»Vores værste frygt er blevet til virkelighed i eftermiddag,« siger Bill Bunting fra det nationale stormvarslingscenter til CNN efter tornadoen ramte.

»Vi håber virkelig at alle lyttede til vores advarsler, men her bor mange mennesker, og vi er bange for, at ikke alle har hørt advarslerne,« tilføjer han.

»Det var fuldstændig som i filmen »Twister« siger et øjenvidne, der havde mistet skjorten og var dækket af mudder, mens han stod tilbage i en bunke af murbrokker.

Han fortæller, at han ikke hørte advarslerne fra myndighederne.

Politiet har endnu intet overblik over, hvor mange der stadig er fanget under sammenstyrtede bygninger.

Dagens Gossip

Dagens TV