Minearbejdere gør et spektakulært fund: Kæmpe diamant til 93 millioner kroner gravet frem

Den værdifulde sten er lige knap syv centimeter lang og vejer 79 gram. Den blev fundet i provinsen Lunda Norte, som i forvejen er kendt for at være rig på diamanter. Det skriver Huffington Post.

Den spektakulære diamant på hele 404 karat har sat ny rekord i det afrikanske land Angola med hestelængder. Det sidste store diamantfund i landet var en 217,4 karat sten, som blev gravet frem i lyset i 2007.

Læs også: Perfekt blå diamant bliver den dyreste ædelsten nogensinde

Det var den australske virksomhed Lucapa Diamond Company, som fandt diamanten.

Formand Miles Kennedy fortæller til ABC Australia, at fundet kom ovenpå otte års hårdt arbejde. 

Han vurderer, at stenen er 14 millioner dollars værd - godt 93 millioner kroner, men det er svært at sætte et helt præcist tal på:

- Vi er ikke vant til at vurdere 404 karat diamanter, siger han.

Efter offentliggørelsen af fundet steg virksomhedens aktier med 29 procent. Lucapa samarbejder med Angolas nationale diamantvirksomhed Endiama, som fortæller, at fundet af den gigantiske diamant er yderst vigtig for landet og diamantindustrien i det hele taget.

Læs også: Forsker skaber diamant af peanut butter

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip