Minibus og lastbil kørt sammen i Frankrig: 12 er dræbt

Skrevet af admin

25/03/2016

Dagens topnyheder

I en voldsom trafikulykke i Frankrig er 12 mennesker omkommet.

Det oplyser franske myndigheder tidligt fredag morgen.

Ulykken skete, da en minibus og en lastbil kørte sammen.

Ifølge avisen La Montagne var en gruppe portugisere om bord i minibussen efter at have besøgt Schweiz.

Angiveligt er en lille dreng og hans forældre blandt de dræbte.

I lastbilen sad to italienske chauffører. De er begge uskadt, men er i chok, skriver avisen.

Ulykken skete på en motorvej i den centrale del af Frankrig.

/ritzau/