Minister: Alle skal betale for Rejsekortet

Selskabet Rejsekortet A/S mangler penge, og intet tyder på, at brugen af kortet kan få forretningen til at køre rundt.

Transportminister Magnus Heunicke (S) vil derfor nu få alle passagerer i den kollektive trafik til at betale regningen – også dem, der ikke benytter Rejsekortet. Det skriver Ingeniøren.

Rejsekort A/S er ejet af de danske bud- og togselskaber, og de betaler et beløb, hver gang en passager har tjekket ind og ud med kortet ved de blå standere på tog- og busstationer.

Men der har været bøvl med det elektroniske billetsystem, og derfor mangler der i dag 256 mio. kr. på selskabets korto i forhold til, hvad man ved projektets fødsel budgetterede med.

- Rejsekortsystemet er købt, og der er en regning, der skal betales, siger Magnus Heunicke til Ingeniøren.

Læs også: Rejsekortet kritiseres for at gemme data om passagererne

Ministeren erkender nu, at pengene ikke kommer hjem, hvis man udelukkende vil finansiere udgifterne med de passagerer, der bruger kortet.

Transportministeren vil derfor have DSB og de andre øvrige tranfikselskaber til at betale, hvilket skal ske efter en fordelingsnøgle, der skal omfatte selskabernes samlede omsætning og antal passagerer – udanset om deres passagerer bruger Rejsekortet eller bruger andre former for billetter.

- Modellen vil sikre, at den regning bliver betalt, og at der sker en entydig, enkel og retfærdig fordeling af udgifterne, siger Magnus Heunicke.

 

Dagens Gossip