Minister deltager i elevers kamp mod digital mobning

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup møder folke- og efterskoleelever på Fyn til en snak om mobning på de sociale medier.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup tager afstand til al mobning.

- Det er ikke i orden, at nogen oplever at blive mobbet. Heller ikke på Facebook eller gennem sms’er. Det er så let at sidde på afstand og sende ubehagelige beskeder via sms eller

Facebook med et enkelt klik, men smerten hos modtageren er altså stor, siger Karen Hækkerup og fortsætter:

- Vejen frem er at tale åbent om, hvad der sker for de, der bliver mobbet på nettet. Når vi taler åbent om det, kan unge, der bliver mobbet, få hjælp til at sige fra, og få sat en stopper for mobberiet, siger Karen Hækkerup.

Temadagen på Skolerne i Oure holdes i forlængelse af kampagnen mod digital mobning ”Drop mobning nu” i uge 6, som blev startet på initiativ af digitaliseringsordfører Trine Bramsen (S).

Dagens Gossip