Minister redder VEU-centre

Landets 13 voksen- og efteruddannelsescentre får topprioritet i finanslovsforhandlingerne, der begynder på området i dag, skriver Fagbladet 3F.

- Der har været nervøsitet om VEU-centrenes uafklarede fremtid. Men finanslovsforhandlingerne starter i dag, hvor vi lægger en model på bordet med en videreførelse af VEU-centrene, siger Christine Antorini.

I modellen skal VEU-centrene videreføres på samme niveau som nu - med stort set samme bevilling, oplyser hun.

Ifølge forbundssekretær i 3F Per Christensen spiller VEU-centrene en central rolle i det kommende uddannelsesløft af ufaglærte.

- VEU-centrene bliver omdrejningspunktet, som den eneste institution, der kan koordinere indsatsen - herunder aktiviteten på AMU-skolerne, siger Per Christensen.

 

Dagens Gossip