Først var det sæler, så var det bramgæs og senest er turen kommet til skarver.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har åbnet for en mere aktiv regulering af de dyrebestande, der, med ministerens ord "hærger markerne" og "bruger danske kyster og fjorde som madkasse".
Fra 1. juli er det blandt andet blevet muligt at søge om tilladelse til at skyde bramgæs året rundt, undtagen i yngleperioden. Og modsat tidligere vil man fra august til marts også kunne skyde skarv de steder, hvor den opholder sig ved vandløb og søer.
Hidtil har fuglen kun måttet skydes langs vandløb med sårbare fiskebestande.
- Vi skal have fundet en bedre balance mellem skarv, mennesker og fisk, siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
- Det må ikke være sådan, at vi ved at beskytte en art som skarven samtidigt får spist sårbare fisk som snæbel og laks i så stort et omfang, at både fisk og fiskere får dårligere vilkår.
Bramgæs er ifølge Miljø- og Fødevareministeriet skyld i både markskader og tætplukket vintersæd, fremgår det af en anden pressemeddelelse fra ministeriet.
Tilbage i maj godkendte ministeren et sæljægerkorps, der skal skyde gråsæler ved Bornholm for at sikre fiskernes fangst.
Men Danmarks Naturfredningsforening mener, at ministeren går for vidt i sin iver efter at beskytte landbruget og fiskeriet.
- Der er nogle, der har set sig vrede på de her dyr. Det er lidt ligesom de forhadte vandløb og de forhadte randzoner. Nu er det de forhadte gæs, de forhadte skarver og de forhadte sæler, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Ministeren er meget tilbøjelig til kun at høre på fiskerne og landmændene, siger hun.
Danmarks Naturfredningsforening anerkender, at der kan være behov for at regulere bestandene af for eksempel skarv. Men foreningen opfordrer til, at landmænd og fiskere søger at sikre sig på anden vis.
For eksempel kan man overdække dambrug og bruge fiskenet, der gør det sværere for sæler at stjæle fiskernes fangst.
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er bestanden af bramgæs vokset fra nogle tusinder i 1970'erne til cirka 1,2 millioner i dag. Antallet af skarvynglepar var i 1990'erne på omkring 39.000. Det er i dag cirka 31.000, oplyser ministeriet.
/ritzau/
