Christianitterne må fortsat forsøge at få renoveret de gamle statslige bygninger på Christiania uden at have en fuld statsgaranti i ryggen.
I hvert fald afviser Venstre indtil videre at hæve statsgarantien for Fonden Fristaden Christianias lån fra 80 procent til 100 procent. Og dermed bliver forslaget formentlig ikke til noget, siger klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) til Politiken.
Spørgsmål: I spillede ud med 100 procents statsgaranti, og det ønsker Venstre ikke. Det må så betyde, at forslaget må pakkes sammen?
- Ja, forudsat at de (Venstre, red.) mener, at det er en umulig løsning. Jeg synes, de må kigge på, hvad de så kan forestille sig, siger Rasmus Helveg Petersen til Politiken.
I dag har fristaden en statsgaranti på 80 procent i ryggen. Den stammer fra en aftale, som blev indgået i 2011 med den daværende VK-regering.
Her åbnede den borgerlige regering for statsgaranti på 80 procent af 336 millioner kroner for blandt andet at sikre, at Christiania kunne renovere bygningerne i området.
På statsbudgettet blev der derfor udgiftsført 275 millioner kroner, hvilket svaret nogenlunde til 80 procent af 336 millioner kroner.
Advokat Knud Foldschack, der er formand for Fonden Fristaden Christiania, siger til Ritzau, at realkreditinstitutterne ikke har været villige til at låne Christiania penge, selvom fonden har styr på økonomien.
Derfor ønsker Christiania nu en 100 procents statsgaranti. For at undgå at påføre statskassen ekstra udgifter vil christianitterne dog "nøjes" med at låne de 275 millioner kroner, der allerede er udgiftsført.
Dermed skal der ifølge Knud Foldschack ikke afsættes ekstra penge, selvom staten giver 100 procent statsgaranti.
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, afviser dog forslaget fra Fonden Fristaden Christiania.
- Det vil vi ikke. Der er masser af mennesker over alt i Danmark, som også har problemer med at få fuld realkredit, fordi tingene har ændret sig efter finanskrisen.
- Så den virkelighed, der rammer Christiania, rammer også resten af Danmark. Vi kan ikke kun hjælpe fristaden og ikke resten af kongeriget, siger Karsten Lauritzen til Politiken.
/ritzau/
