Ministeren på plads i Parken: Hækkerup er klar til Justin Bieber

Det er ikke kun småforelskede teenagere og fanatiske 'beliebers', der glæder sig til Justin Bieber-koncerten i Parken i aften.

For når det canadiske ungdomsidol træder ud på scenen, så vil der også være mindst en repræsentant fra den politiske top i Danmark.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup afslører lørdag formiddag på Facebook, at den står på koncert på nationalstadion senere sammen med datteren.

Og dagen har været længe ventet.

- Justin Bieber...Vi har ventet siden juli. Nu skal billetterne endelig ud af rammen, og jeg skal med min datter til hendes første koncert. Vi glæder os vildt. Af lidt forskellige grunde, ganske vist :-) Justin Bieber - prepare yourself!, skriver Karen Hækkerup.

SE OGSÅ BILLEDERNE: Teenagere i tvivlsomme telte venter på Bieber

Hvad de 'forskellige grunde' er, må stå lidt hen i det uvisse. Men mon ikke, det har noget at gøre med en ung dame, der ser meget frem til at se sit idol, og en forventningsfuld mor, der er stolt af at ledsage sin pige til den første koncert. Eller er Karen Hækkerup Bieber-fan i smug?

Opslaget på Facebook er flanket af et billede af billetterne, som du kan se herunder:

Dagens Gossip