Mirakel-baby: Overlevede syv hjerteanfald på ni måneder

Ni måneder gamle Keelan-John Owen-Marston blev født med en meget sjælden sygdom, der gør, at mad og drikke kommer ind i hans luftveje. Det betyder blandt andet, at den lille baby ikke er i stand til at græde, skriver metro.co.uk.

Lille Keelan-John er en af kun tre i hele Storbritannien, der lider af sygdommen, som giver ham vejrtrækningsproblemer, hjerteproblemer og problemer med fordøjelsen.

Men lillemanden er en sej baby. Hans mor, Hannah, kalder ham for sin lille soldat.

Hun havde ingen ide om, at Keelan-John var syg, før efter fødslen.

- I januar døde han i tyve minutter, men han kæmpede sig tilbage til livet. Han har haft syv hjerteanfald i alt. Men han er i live, og det er det eneste, der betyder noget, siger Hannah Owen.

I løbet af efteråret skal lægerne teste, om lille Keelan-John er i stand til at synke. Og er han det, så vil han på sigt kunne lære både at spise og tale.

- Hvis Keelan-John ikke havde været så stærk, så ville jeg være gået ned med flaget for lang tid siden. Han er sådan en glad dreng, siger Hannah Owen.

Dagens Gossip