Mishandlet killing fik fjernet begge øjne - nu har hun fået et kærligt hjem

Skrevet af Ane Sørensen

07/07/2016

Mest læste i dag

I sidste måned blev den lille kattekilling Braille fundet i den amerikanske by Philadelphia, hvor hun var blevet forladt.

Killingen var få uger gammel og havde det elendigt. Hun var ekstremt undervægtig og dækket af fluer. Desuden havde killingen en øvre luftvejsinfektion, der var så alvorlig, at den fik killingens øjne til at svulme ud af øjenhulen.

Det skriver Huffington Post.

Braille blev bragt til den lokale dyreorganisation Animal Care and Control Team, hvor hun fik et nyt hjem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Animal Care and Control Team of Philadelphia

Medarbejder Sara Konnecke nægtede nemlig at opgive den lille kat, så hun og kæresten Erin Signor tog den i pleje og sørgede for, at den fik den nødvendige behandling.

- Jeg græd faktisk i timevis over hvor sløv og nødstedt den stakkels killing var. Vi anede ærlig talt ikke, om hun ville klare den. Men Sara forsikrede mig, at hun havde set killinger klare sig igennem tilstande som denne, og hun var fast besluttet på, at vi kunne redde hende, siger Erin Signor.

Da Brailles ene øje bristede, besluttede de sig for at fjerne dem begge to.

Nu er den lille killing heldigvis i bedring takket være kærlig omsorg fra sin nye familie.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Animal Care and Control Team of Philadelphia

- Vi tog hende med hjem, og hun spandt for første gang nogensinde, da hun blev taget ud af sin kasse, siger Erin Signor.

Ifølge Brailles nye ejere forhindrer det manglende syn ikke killingen i at hoppe rundt og lege.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: