Mistænkelig kuffert lukker butikscenter ved København

Skrevet af admin

26/09/2015

Mest læste i dag

Greve Midtby Center i Greve uden for København blev lørdag eftermiddag delvis afspærret, mens politiet undersøgte en mistænkelig kuffert, som en kvinde havde efterladt, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Det viste sig dog, at kufferten var tom, oplyser politiet.

- Vi kan se på billeder, at en kvinde kommer ind i centret og stiller kufferten, hvorpå hun går igen. Det er ikke en normal adfærd, og derfor besluttede vi at undersøge kufferten nærmere, siger René Søe Pedersen.

Kvinden satte den tomme kuffert foran Synoptik og udviste så meget mistænkelighed, at politiet valgte at gribe ind, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den del af centret, der lå omkring kufferten, blev lukket kort før klokken 14 lørdag eftermiddag og åbnet igen kort før klokken 16.

- I 99,9 procent af sagerne viser der sig heldigvis at være tale om falsk alarm, siger vagtchefen.

/ritzau/