Mistænkt migrant-morder indrømmer nyt drab i Berlin

Skrevet af admin

30/10/2015

Dagens topnyheder

En 32-årig mand, som er anholdt for drabet på en fireårig bosnisk dreng, indrømmer, at han også har bortført og dræbt en seksårig tysk dreng.

Den formodede gerningsmand blev anholdt torsdag, da hans mor kontaktede myndighederne efter at have set et videoklip fra et overvågningskamera, hvor han går væk med Mohammed i hånden.

Efter anholdelsen har manden indrømmet, at han også har dræbt en seksårig dreng, Elias, som blev bortført i sommer.

Sagen om drabet på den bosniske migrant har skabt debat i Tyskland, hvor der flere steder er betydelig modstand mod forbundskansler Merkels asylpolitik.

Nogle tyskere mener, at landet modtager alt for mange flygtninge og indvandrere.

Merkel har for længe siden slået fast, at migranter fra Balkan må sendes tilbage. De kan ikke - modsat krigsflygtninge - vente at få asyl i landet, med mindre helt særlige årsager gør sig gældende.

Liget af Mohammed blev fundet i den mistænktes bil. Den fireårige dreng blev bortført 1. oktober.

Elias blev bortført i Postdam i det sydvestlige Berlin i sommer.

/ritzau/dpa