Mistanke: Slog Nikolaj ihjel mens kæreste og datter sov ved siden af

28-årige Nikolaj Dyrner fik halsen skåret over, mens den 27-årige drabssigtede mands kæreste og hendes datter lå og sov et andet sted i lejligheden i Lyngby. Det skriver Ekstra Bladet, der henviser til sigtelsen mod drabsmanden.

Liget af Nikolaj Dyrner blev rullet ind i et rødt dynetæppe og lagt ud på altanen under en masse skrammel. Den 27-årige mand gjorde bagefter lejligheden ren. Dermed kunne sporene af blod ikke ses med det blotte øje, skriver avisen.

Familiefar-drabet: Børnene får det at vide i dag

Drabet på den 28-årige familiefar skete natten til den 9. januar. Han blev efterlyst om fredagen, men liget blev først fundet i tirsdags på altanen.

- Liget lå så godt skjult, at ingen ville opdage det ved blot at gå ud på altanen, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen, Nordsjællands Politi.

I et grundlovsforhør nægtede den 27-årige mand sig skyldig i drabet og han ville ikke udtale sig.

Dagens Gossip