MLS-chef ønsker afklaring på Beckhams fodboldprojekt

Skrevet af admin

03/12/2014

Dagens topnyheder

David Beckhams planer om at starte et hold i Major League Soccer med base i Miami har det svært.

Den tidligere stjernespillers forretningsforetagende Beckham Miami United har to gange fået afvist planer om at opføre et stadion af Miamis bestyre.

Nu vil Major League Soccers øverste chef, Don Garber, have en afklaring.

- Dette kan ikke fortsætte i det uendelige, siger Garber om den vanskelige proces.

- Jeg tror, at Miami kan blive et godt marked for MLS, hvis alle brikker falder på plads. Gruppen (Beckham Miami United) arbejder fortsat på at finde en stadionløsning, som vil give den et grundlag for at lykkes, siger MLS-chefen.

For at fodboldholdet kan blive til virkelighed, skal den tidligere engelske landsholdsspiller ifølge MLS' regler sikre sig en underskrift på en aftale om et stadion.

Beckham Miami United var i sommer parat til at poste 250 millioner dollar - knap 1,4 milliarder kroner - i opførelsen af et nyt fodboldstadion ved byens havnefront med plads til omkring 20.000 tilskuere.

/ritzau/NTB