Mobilforbudsskiltet alle snakker om

Skrevet af Marie Milling

03/04/2015

Mest læste i dag

“Du skal have dagens vigtigste møde. Venligst sluk din mobil. Dit barn venter på dig.”

Budskabet er klart, og er måske derfor gået rent hjem hos så mange.

Billedet er delt på de sociale medier af en norsk børnehave, og det har fået meget respons.

På skærtorsdag var deres opslag delt over 6.000 gange og over 18.000 havde trykket på like-knappen.

Og selvom skiltet er norsk, så har det vakt genklang i hele norden.

Det Svenske Aftonbladet har også fortalt om det lille skilt, som rammer lige i hjertet af en moderne diskussion.

Ukendt afsender
For mange bøvler med spørgsmålet om, hvornår det er godt at slukke for mobil, tablet eller bærbar og give noget kvalitetstid til de små.

Det mærkelige ved billedet er dog, at det ikke hænger ved den børnehave, som har delt billedet.

Men ikke desto mindre, så har det åbenbart rørt ved et problem, som findes i hele norden.

Se det fulde opslag fra den norske børnehave herunder: