Mobilgigant skærer 4.500 stillinger væk

Telekommunikationsvirksomheden har ifølge nyhedsbureauet Reuters mistet markedsandele til firmaer som Apple Inc. og Samsung Electronics Co., og Blackberrys seneste smartphone har langt fra solgt så godt, som virksomheden havde regnet med.

Derfor forventer selskabet nu et nettodriftsunderskud på op til 955 millioner dollars i næste uges kvartalsregnskab. Det svarer til knap 5,3 milliarder danske kroner.

For at overleve tabet vil selskabet fyre omkring 4.500 medarbejdere af sin arbejdsstyrke, der flere gange i de seneste år er blevet reduceret i fyringsrunder.

Samtidig har Blackberry ifølge The New York Times annonceret, at selskabet vil stoppe produktionen af to ud af seks telefoner, som i dag er på markedet.

BNB

Dagens Gossip