Mobiltyv anholdt i lufthavnen efter tip

Da en 38-årig mand torsdag formiddag landede i Kastrup Lufthavn, fik hans ferie formentlig en noget uventet afslutning.

Manden blev anholdt for at have stjålet mobiltelefoner for 80.000 kroner i Nykøbing Sjælland, hvilket han også erkendte, da lovens lange arm fik fat i ham.

Følg Dagens.dk påFacebook - klik her og vær med

Onsdag offentliggjorde politiet et billedet af tyven, som den 22. juli havde stjålet 17 mobiltelefoner hos Expert i Nykøbing.

Efterlysningen gav en håndfuld tip fra borgere, som alle pegede på den 38-årige mand fra København. Derfor var en den let sag for politiet at anholde ham, da han i dag landede i lufthavnen.

Den 38-årige forklarede, at alle telefoner var blevet solgt dels i Istedgade-området og dels på Christiania. Ved ransagning af mandens bopæl kunne politiet ikke finde telefonerne, der nu alle er efterlyste som stjålne.

Mobiltyven vil i næste uge blive indkaldt til et retsmøde, hvor Midt- og Vestsjællands Politi håber, at sagen kan blive afgjort. 

Dagens Gossip

Dagens TV