Mobning har krævet endnu et offer: Teenager begik selvmord på grund af mobberne

Mobning har kostet endnu et offer, og sagen er så grov, at den nu debatteres på de sociale medier som et eksempel på, hvor vigtigt det er at stoppe mobning i tide:

Den kun 17-årige Deon Gillen fra staten Montana i USA begik selvmord den14. februar som følge af voldsom mobning fra sine skolekammerater. Det skriver Great Falls Tribune.

Deon er blevet mobbet groft gennem stort set hele sin skoletid. I indskolingsklassene kom han fx hjem og fortalte sine forældre, at de andre børn slog ham i skridtet. Hans mor og far tog derfor kontakt til skolen, hvis svar var ”at de bare skulle droppe sagen”. Flere år efter, da Deon kom op i de større klasser, sagsøgte hans forældre derfor skolen for ikke at gøre nok for at stoppe mobningen, som blev ved.

Retsakterne viser, at en læge havde fundet sår, blå mærker og mærker efter knoer på Deons arme, og at Deon havde selvmordstanker i 2014, hvor sagen blev startet. Dertil kom, at flere af de andre elever stadig slog ham i skridtet, så hårdt at det gjorde ondt at tisse.

Læs også: Her er filmen, der skal sætte en stopper for mobning

Til at begynde med sagde Deon, der led af indlæringsvanskeligheder, ikke noget om mobningen. Men på et tidspunkt blev det tilsyneladende så voldsomt for ham, at han åbnede op for sine forældre og fortalte, at de andre børn drillede ham samt kaldte ham ”dumme” og andre øgenavne.

Skolen mente stadig, at ”hvis de ikke nåede at se det, så kunne de ikke gøre noget ved mobningen”. Ledelsen arrangerede i stedet ordninger, der gjorde, at Deon kunne slippe for at se på sine mobbere, men han kunne helt undgå at have visse timer med dem. Den fysiske og psykiske terror betød, at Deon fik konstateret posttraumatisk stress syndrom, angst, depression og til sidst endte med at tage sit eget liv.

Deons forældre har efterfølgende indvilliget i at mødes med medlemmer af lokalsamfundet for at tale om, hvad der skulle være gjort anderledes for deres søn. 

I mellemtiden går historien verden rundt til skræk og advarsel og som et minde om at mobning kan være dødeligt. 

Læs også: 8-årige Nicolas skrev et brev til sin mobber – nu kender hele hans skole til brevet

Læs også: Han blev mobbet for at være anderledes, men 10 år senere gør han indtryk på alle

Dagens Gossip