Mobning kostede 12-årige Bailey O'Neill fra Pennsylvania livet

12-årige Bailey O'Neill fra Pennsylvania i USA er død efter at have været offer for mobning i skolen, skriver NBC News.

Mobningen fandt sted på Darby Township School i januar. Den 12-årige dreng blev ifølge forældrene chikaneret af to drenge. Det endte med, at en af drengene slog ham i ansigtet, brækkede hans næse og gav ham en hjernerystelse.

Bailey O'Neill blev kørt på hospitalet og behandlet og kort tid efter blev han udskrevet. Næste dag faldt han om i skolen og blev lagt i kunstigt koma.

Det gik så galt, at han fik lungebetændelse. Lægerne gav ham en blodtransfusion. I går døde Bailey O'Neill på hospitalet.

En støttegruppe på Facebook, Prayers for Bailey O'Neill, lover at fortsætte kampen mod mobning på skolen – indtil mobning er udryddet.

De to studerende, der angreb Bailey blev suspenderet fra skolen i to dage, men er ikke sigtet.

Bailey O'Neill’s yngre bror er blevet fjernet fra skolen, da hans forældre blev bekymrede for, at han også ville blive mobbet.

Dagens Gossip