Modefænomen: Vi er blevet skydegale

Skrevet af Sol Stoffregen

27/11/2013

Dagens topnyheder

Golf og tennis er "so last year", lyder dommen fra flere forskere. I stedet er jagt-disciplinen blevet det nye sort - særligt for erhvervsfolk.

Et stigende antal danskere svinger geværet over skulderen og går ud i naturen for at jage. Det skriver DR.

Gennem de sidste 10 år er antallet af danskere med jagttegn vokset jævnt. Ifølge Naturstyrelsens tal er der på nuværende tidspunkt over 175.000 jægere, mens der i 2003 var 15.000 mindre.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Jeg oplever, at der kommer mange flere til jagtprøve. Rigtig mange af dem er kvinder, og så er det ikke længere kun de helt unge, der vil have jagttegn, siger vildtkonsulent Svend Hansen fra Naturstyrelsen Vadehavet til DR.

Tendensen går også mod, at flere kvinder griber geværet og vender hjem med friskskudt vildt. Nye tal viser, at der er over 10.000 kvindelige jægere i Danmark, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Jagt kan være mere end at komme ud i naturen og det at vende tilbage til noget oprindeligt og få vækket jagtinstinket.

LÆS OGSÅ: Tv-babe lagt for had efter jægerfoto

Evolutionsforsker Hans Henrik Hjermitslev fra University College Syd, peger på, at der er opstået et modefænomen, hvor jagt er omdrejningspunkt for erhvervsfolk. 
  
- Det er blevet for almindeligt at spille golf og tennis - så nu er det jagt, man vender sig mod. For det er alle tiders måde at tale forretning på, samtidig med at man kommer ud i naturen, siger Hans Henrik Hjermitslev til DR og tilføjer:

- Og det er da også en af grundene til, at kvinderne har fanget interesse. De vil jo også være med, der hvor beslutningerne bliver taget, siger han.