Modehuset Versace bruger Lady Gaga som nyt ansigt

Skrevet af Aller Media

25/11/2013

Dagens topnyheder

Den 27-årige sangerinde Lady Gaga er nu valgt som nyt ansigt for modehuset Versaces forår/sommer-kampagne for 2014.

Lady Gaga samarbejder med H&M. Læs mere på ELLE.dk

Det italienske modehus bekræfter nyheden i en opdatering på Twitter:

- Versace er stolte af at bekræfte @LadyGaga som ansigt for FS14-kampagnen fotograferet af Mert Alas & Marcus Piggott #VersaceLovesGaga, lyder det i offentliggørelsen.

Første Gaga-billede offentliggjort

Reklamer med stjernen vil komme frem i diverse modemagasiner til januar. Ud over at bekræfte samarbejdet, så er det første billede af Lady Gaga fra kampagnen også blevet offentliggjort.

På billedet bærer hun en kjole i lys lilla og hendes lange blonde hår hænger løst ned, mens hun slænger sig på en sofa.

- Jeg er så lykkelig for at arbejde med w/ @Versace med den nye kampagne! Hvad vil du have på til foråret? # Donatella #famiglia, skriver Lady Gaga på Twitter.

Lady Gaga er en sand kamæleon. Se hendes mange forklædninger i galleriet på ELLE.dk 

Lady Gaga er en Versace-kvinde

Hertil har designeren Donatella Versace svaret på det sociale medie:

- Til en ægte ikonisk, nulevende Versace-kvinde: Tak. –Dontalla.

Lady Gaga trak overskrifter, da hun søndag optrådte ved årets American Music Awards, mens en hvid hest var iblandt publikum.

Hun sad også på hesten, mens hun poserede for fotograferne på den røde løber inden begivenheden.

Lady Gaga optrådte som Marilyn Monroe

Popstjernen gav den senere som Marilyn Monroe, mens hun optrådte med singlen Do What U Want sammen med R. Kelly, der spillede John F. Kennedy.

- Lady Gaga og R. Kelly styrer #AMAs lige nu, skrev basketballspilleren LeBron James om deres optræden på Twitter.

Do What U Want udkom den 21. oktober som anden single fra det Lady Gagas nye album ARTPOP.

Af Juliane Olsen, ELLE.dk7NewsDesk, Aller Media