Model bruger 850.000 kroner på 15 operationer: Senest har hun fået fjernet 6 ribben

Den 25-årige Pixee Fox havde en drøm om at ligne en tegneseriefigur.

Efter 15 operationer og 843.000 kroner i hospitalsregninger har hun med et sidste indgreb nået målet.

Her fik hun fjernet seks ribben.

Det skriver Daily Mail

Med sin ekstremt lille talje, kæmpestore bryster og dukkeansigt ser Pixee Fox’ mission ud til at være lykkedes. Den 25-årige, tidligere elektriker fra Sverige fik senest fjernet de tre nederste ribben i hver side for at skrumpe hendes talje yderligere.

Det er nu 35,5 centimeter, hvilket ifølge Daily Mail er en verdensrekord.

Pixee Fox ville ifølge et opslag på hendes Instagram-konto gerne være gået endnu længere, men lægerne kunne ikke fjerne flere ribben, fordi det ville gøre hendes lunger for udsatte.

- Folk kommer ofte hen til mig og siger “Du må ikke misforstå mig, men du ligner en tegneseriefigur”. Men for mig er det et kompliment. Det er det, jeg ønsker at opnå, forklarer hun.

Hun har 70.000 følgere på Instagram og insisterer på, at hun er et godt forbillede for dem.

Læs også: Virkelighedens Barbie ignorerer lægernes råd i jagten på at ligne ‘bryster på en pind’

- Jeg vil have en lillebitte talje, numsen, store bryster, store øjne og et virkelig kønt ansigt. At få fjernet mine ribben var bare endnu et skridt for at nå det ideal, siger hun.

I dag bor Pixee Fox i North Carolina i USA. Hun følte sig ikke hjemme i hjemlandet Sverige.

- Sverige er et meget ligestillet samfund, som ikke opfordrer folk til at skille sig ud, siger hun.

Hun håber, at hun kan inspirere folk til at gøre det, de har lyst til.

- Jeg ønsker at få budskabet ud om, at uanset hvad du beslutter dig for at gøre, bør du turde være dig selv og omgive dig med mennesker, som støtter dig i den, du er indeni, siger Pixee Fox.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV