Model og Down syndrom: Slog rekord på New York Fashion Week

Jamie Brewer gik sig i går, torsdag, ind i historien. På en catwalk.

Den 30 år unge kvinde er født med Down syndrom, men det afholder hende ikke fra at have en skuespilkarriere (i TV-serien ”American Horror Story”) og som i går: Være den første model med handicappet på catwalken under den prestigefyldte New York Fashion Week.

- Unge piger og unge kvinder ser mig og siger: ’Hey, hvis hun kan gøre det, så kan jeg også’, siger Jamie Brewer til Today.

Hun elsker at være inspiration for andre kvinder, der kæmper med lavt selvværd eller handicap som hendes eget.

Hendes optræden var en del af en kampagne ved navn ”Role Models Not Runway Models”, som designeren Carrie Hammer har sat i værk for at hendes design bliver vist frem af de kvinder, der køber designertøjet, frem for udelukkende at vise det frem med supermodeller.

Se billeder fra forberedelserne til showet nedenfor.

Dagens Gossip