Model støtter angst-ramt popsanger

Skrevet af admin

13/06/2016

Dagens topnyheder

Popmusikeren og det tidligere "One Direction"-medlem Zayn Malik offentliggjorde i weekenden, at han var nødt til at aflyse et stort spilleshow, fordi han havde oplevet det værste angstanfald i sin karriere.

Heldigvis for den 23-årige popstjerne var der masser af trøst og rosende ord at hente fra fans og venner, men også sangerens modelkæreste roser nu i store vendinger sin kæreste for offentligt at være så åben omkring sin angst.

Det skriver E! News.

Til sangerens offentlige udmelding på de sociale medier om sin situation har den 21-årige model blandt andet bekendtgjort, at hun er stolt af ham.

- Dit mod i disse tider gør mig stolt, men din ærlighed i går aftes beviste, hvad du står for; at være ægte. Du fik det bedste ud af situationen og har givet dine fans en mulighed for at forstå dig bedre som en performer, skriver modellen på Twitter og tilføjer:

- Vi er her alle for at støtte dig og gøre hver oplevelse lettere. Dit talent og gode hjerte vil aldrig lede dig på afveje. Jeg elsker dig og er altid så stolt af dig.

Det var meningen, at Zayn Malik lørdag skulle have optrådt til en sommerkoncert på Wembley i London, men den 23-årige musiker kunne ikke gennemføre showet på grund af angst.

- Desværre har min angst, der har hjemsøgt mig igennem de seneste måneder i forbindelse med liveoptrædener, fået bugt med mig, skrev Zayn Malik i forbindelse med aflysningen på det sociale medie Instagram.

Se Gigi Hadids besked til Zayn Malik her: https://twitter.com/zaynmalik/status/741728944643182592/photo/1

/ritzau/FOKUS