Modersmålsforsøg mangler skoler

Nærmere bestemt henvender forsøget sig til kommuner med mere end ti procent tosprogede elever. Og ifølge ministerens brev halter det med den del af rekrutteringen, der skal skaffe mindre grupper med arabisk og tyrkisk modersmål på kommende 4. klassetrin.

Derfor er landets fire største kommuner 13. august inviteret til en drøftelse for at få flere skoler til at melde sig.

»Brevet siger en hel del om, at regeringen er ude af trit med befolkningen,« mener Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen (DF).

»Regeringen vil internationalisere hele Danmark, herunder folkeskolen, ved hjælp af multikulturelle tiltag som modersmålsundervisning. Men skolerne er altså ikke lige så optaget af det,« siger Alex Ahrendtsen.

De Konservatives undervisningsordfører, Vivi Kier (K), læser brevet på samme måde:

»Ministeren oplever en udfordring på området. Derfor vil hun lave forsøg – meget store, voldsomme, omfattende forsøg. Men vi kan konstatere, at skolerne ikke står i kø for at deltage. Tværtimod må ministeren presse på for at finde flere skoler.«

Modersmålsundervisning har været en langvarig ideologisk kampplads mellem højre- og venstrefløjen. Allerede i VK-regeringens første skoleforlig i 2002 blev den lovpligtige modersmålsundervisning afskaffet. Derefter blev det frivilligt, om kommunerne ville tilbyde modersmålsundervisning med den tilføjelse, at statsstøtten bortfaldt. Det gav et markant fald i tilslutningen. Siden har de Radikale talt varmest for at genindføre obligatorisk modersmålsundervisning.

I januar 2013 lancerede Christine Antorini så sit storstilede forsøg, som har mange spor. Ministeren har tidligere begrundet det samlede program med, at for mange børn med anden etnisk baggrund klarer sig markant dårligere i skolen. Og at der mangler systematisk viden om, hvordan de elever bliver sprogligt og fagligt dygtigere.

Til den del af forsøgsprogrammet, der i øjeblikket søges ekstra skoler til, var ministeriets estimat oprindeligt, at 210 skoler kunne deltage. Nu estimeres der med deltagelse af 165 skoler.

Brønshøj Skole er en af de skoler, der har fravalgt at deltage i forsøget. Det skyldes ifølge skoleleder Camilla Ottsen ikke ideologi, men lavpraktiske hensyn: Lærernes dagligdag er fyldt med deltagelse i andre ministerielle forsøg, herunder to-lærerordningen og projektet Ny Nordisk Skole, der skal løfte fagligheden i både daginstitutioner og skoler.

»Jeg synes, at Christine Antorinis projekt er vigtigt og sympatisk. Vi ville også prioritere det, hvis vi havde tid, men vi har i forvejen sagt ja til at deltage i mange ting,« siger hun.

Det har ikke været muligt at interviewe Christine Antorini om den ifølge DF og K manglende opbakning fra skolerne. Til gengæld har Undervisningsministeriet sendt følgende kommentar fra ministeren:

»Vi oplever ikke mangel på opbakning hos hverken kommuner eller skoler. Tværtimod oplever vi en stor interesse. Vi har en god kontakt til de 16 kommuner, der allerede deltager, og ud fra det har vi vurderet, at det er muligt at få yderligere 20-25 skoler med, hvis tilmeldingsfristen forlænges. Jo flere klasser, der deltager, jo mere sikker viden får vi,« skriver Christine Antorini.

Dagens Gossip