Modne kvinder er i høj kurs

Men hvordan kan det være, når vi nu ikke kan komme uden om forfaldet, som jo også sker i takt med alderen.

– Det har noget at gøre med, at ind til man har fået etableret sig selv med familie og karriere og det hele, er der enormt meget på spil hele tiden. Der er mange problemstillinger og konflikter, man skal løse. Efterhånden som man bliver ældre, anerkender man sine egne styrker og svagheder, og man har ikke de samme ambitioner om at nå det og det.

- Man lærer sig selv at kende på godt og ondt, siger sociolog Emilia Van Hauen.

Mere utroskab i 40’erne
Samtidig sker der også noget med kvinder, når de bliver ældre.

– Det er ikke sjældent, at kvinder begynder at være utro i 40’erne, fordi det er dér, de begynder at opdage sig selv som kvinder og smider deres primære identitet som mor væk. Så hvis deres ægteskab ikke fungerer godt, er der masser af andre mænd – også yngre – som synes, de er attraktive.

- Der er ingen tvivl om, at det er blevet socialt legalt at indgå i sådan en relation, bare det, at vi taler om ’cougar-begrebet’ gør, at en masse unge mænd overvejer det som en mulighed.

Én ting er, at du måske føler, at du hviler godt i dig selv, men er det også den følelse, der styrer dine daglige handlinger? Test dig selvværd på Oestrogen.dk:

Kvinder holder sig bedre
Men hvorfor er kvinder i den alder pludselig blevet interessante for yngre mænd?

– Blandt andet fordi kvinder holder sig meget bedre i dag og ser sig selv som seksuelle væsener. Mange yngre mænd siger, at de så får sig en kæreste, som ikke er så fokuseret på at blive gift og få børn og etablere sig – kvinderne har et forhold til en mand, fordi de har LYST til det, ikke fordi de skal nå alt muligt.

- Plus at han kan læne sig op ad hendes erfaring og sociale status osv. Han har et andet frirum end med en ung kæreste.

Modne kvinder er mere tilfredse
– Så selv om vores krop teknisk set forfalder mere og mere, er der mange kvinder, der bliver mere tilfredse med deres krop med alderen. Og kender deres seksualitet på en helt anden måde. Og dét er noget, rigtig mange mænd efterspørger.

- Det er altså ikke specielt interessant at være sammen med en smuk ung kvinde, der kritiserer sig selv i stedet for at give sig hen i nydelse.

- De fleste mænd vil have en kvinde, der nyder sig selv og hengiver sig, og det er voksne kvinder meget bedre til, fordi de har accepteret sig selv og kender deres egne værdier.

Sammen med alderen kommer også en styrket selvtid – eller gør der? Læs mere på Oestrogen.dk

Af Susse Wassmann, Psykologi/NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip