Modne mænd civilanholder ung indbrudstyv

De to mænds civile anholdelse af den 25-årige indbrudstyv fandt sted, efter den 66-årige sammen med sin kone var vendt hjem til rækkehuset. Her kunne de se, at et vindue var brudt op, og at tyven havde stillet to computere klar til at tage med sig.

»Da manden kommer op på første sal, står gerningsmanden deroppe. Beboeren siger til ham, at han skal forholde sig i ro og afvente politiet. Men det havde han ikke til hensigt. Han gør modstand, og den 66-årige fastholder ham,« siger Mogens Brøndum.

Til den 66-årige mands held går hans genbo forbi huset i samme øjeblik.

»Han hører råben deroppefra, så han skynder sig derop og giver et nap med. Der bliver også ringet til politiet, og vi kommer derud efter få minutter og overtager anholdelsen,« siger Mogens Brøndum.

Den 25-årige århusianske mand blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus fredag formiddag. Han er sigtet for indbrud samt brugstyveri af en personbil, som han havde stjålet i nærheden.

BNB

Dagens Gossip